Svineryggen (Swi-narygen)


Svineryggen (SWI-NARYGEN) blev skabt af smeltevandet ved sidste istid. Der aflejredes sten og grus som kom med smeltevandet fra dels Skovgård, man kan stadig se en lavning ved Skovgårdsvej 18 og dels i en lavning ved vandværket og Solhjem, Skovgårdsvej 4. Vandet løb sammen vest for svineryggen i den dybe kløft som hedder Rævebakkan. Der var vand hele vejen rundt om svineryggen.


Aflejringen kom til at ligne en stor gris som lå og sov. Der af navnet. I nyere tid blev det slået fast at ejendommen Bjergedal (9. VG. PE) Segenvej 4 fik øgenavnet Skaventryne fordi de der boede på Bjergedal gik fra gård til gård og samlede syge grise. Dem med nysesyge og skæve tryner. Den gang var Søgård, Tunneby vandmølle der, så der var vand hele vejen rundt om svineryggen. Folkene på bjergedal satte de syge grise ud på øen om efteråret, så de kunne spise olden fra de store egetræer, som stod der på den tid. Hvis man går ad stien mod vest ca. 30-40 meter kan man se den gamle mølledæmning.


Gå hen ad dæmningen til bækken, her ser man 2 store sten af granit ca. 100x30x30 cm. på undersiden af den ene, kan man se ganske tydeligt hvor akslen og vandhjulet har kørt. Vandmøllen har tilhørt Søgård 33-34 slg. Som ligger vest for kirken, Ringebyvej 3.


Ifølge Bornholm stednavne årgang 1950 hed Søgård da Tunneby. Navnet Tunneby kendes fra præsteindberetningen 1624 og skal henføres til 33-34 slg. Der i smørskyld 1624 anføres tilhørende henholdsvis Peder Andersen Tun og Niels Persenn Tun og en tilhørende vandmølle nord for Tunneby 

Følg stien og drej mod vest langs skrænten.


På højre side i skoven har stenalderfolket haft marker og man kan stadig finde spor som f.eks. flinteredskaber rundt om i skoven.  Stien går nu ned i en lille lavning på ca. 5-10 m. bredde. Dette er en gammel hulvej, som gik op fordi Lyneborg til Ll. Gadegårdsvejen og videre mod nord. Gå mod bækken vejen drejer langs skråningen mod vest, på modsatte side er der er stor vandreblok hvor vejen fortsatte.


Der har været en træbro over bækken, men et sted mellem 1750 og 1800 blev broen flyttet hen i Præsteskoven. Følg stien mod vest til den drejer mod nord. Kik mod øst ned i dalen eller gå derned. Man kan her se den nye bro, som er lavet af 2 bautasten, man mener er hentet på st. bjergegård.